Nyt grillhold - gamle grillere.
De to grillfeber deltagere, long time grill mestre og bedste venner, Jan Hvestendahl og René Gundersen,
har slået pjalterne sammen med den unge, men passionerede mad-tosse, Lena Dejbjerg og dannet et lille, men ambitiøst team:
Team Crazy Danes BBQ
Teamet er dannet på baggrund af fælles passion.
Først og fremmest, selvfølgelig en "brændende" passion for at grille, og vi nyder i høj grad de nørderier der følger med.
Det er derfor vores ambition at deltage i danske, såvel som udenlandske konkurrencer.
Vi holder alle af den smags- og sanseoplevelse, der opstår når madlavning tilsættes kreativitet og kærlighed, og vi går op i kvalitet af både råvarer og grej.
Sidst, men ikke mindst, prioritere vi det hyggelige samvær, der opstår når man tager sin hobby seriøst.
Team Crazy Danes BBQ har allerede indgået vores første sponsor aftale med www.TBSgrillshop.dk som stiller Primo grills samt kul til holdets rådighed både under træning samt konkurrencer.
Vi er meget stolte over at få denne mulighed da det vil hjælpe holdet godt fra start.
Følg med i teamets gøren og laden, på vores facebook side www.facebook.com/crazydanesbbq
- René, Jan og Lena - Team Crazy Dane BBQ