
Hjemmelavet kebab/shawarma smager bare kanon godt. Men jeg tror mange har afholdt sig fra at prøve pga det udstyr der skal til at lave det. Derfor har jeg idag opfundet udtrykket "Easy-Shawarma"

Når man skal lave Easy-shawarma skal man altså en tur i nogle af de etniske butikker - eller en bazar hvis man er så heldig at den ligger i nærheden.
Der kan man købe kebabkrydderi, shawarmamix, Tyrkisk pølsekrydderi (som jeg elsker smagen af...) og meget meget andet. Husk tørret ingefær og spidskommen i marinaden!
Min marinade er sammensat af "lidt af hvert". Der er ikke noget rigtigt og forkert.
Min blanding er tilsat chu-chum chilipasta og hvidløg.
Der er brugt A38 pga de ekstra enzymer den indeholder i forhold til almindelig yoghurt naturel.

Kødet er ikke andet end 3 små cuvette-stege der er afpudset for fedt. Cuvetten viser sig at være super god - ikke mindst fordi 2-2,5 kg kan erhverves for under 180,-.
Vores 2,6 kg blev til 1856 gram efter de var afpudset. Så det er bare at være opmærksom når supermarkederne har dem på tilbud.

På pålægsmaskinen blev stegene skåret ud i tynde skiver - naturligvis på tværs af kødfibrene.
Kødet kommes i yoghut-marinaden natten over i køleskabet. Vores lå fra kl. 18 til kl. 14.50 næste dag.

Her er kødet lige taget ud af køleskabet. Sikke en duft!

Kødet lægges i en bradepande med fingrene, så det ikke svømmer i dressing.

Drysses med løgringe og sættes på grillen.
Grillen sættes til indirekte varme og en temperatur på 125-150 grader C (200-300F) i 3 timer.
Efter 1 time hældes den væde fra panden som A38'en og kødsaften afgiver.

Imens snittes lidt grønt og lidt salat.

Og der laves en dressing af creme fraiche 9% med lidt dijonsennep, hvidløg og purløg.

Efter 3 timer på grillen hvor kødet er blevet vendt engang imellem er det nu klart til servering.

Lækkert ser det ud... Og gud hvor kødet er saftigt og mørt! Det er vildt lækkert.

Og det er så nemt at servere da kødet jo allerede er skåret ud...

Tortillabrød varmes og så skal der bygges.
Salat, shawarma og frisk persille

Lidt af de andre ting der er snittet

Og så skal der guffes...
Nøj det blev godt. Og nemt. Og ikke mindst: Uden brug af ekstraudstyr!
Her i huset er Easy-shawarma et kæmpe hit. Nu har vi 2 portioner liggende i fryseren til en dag der skal være nem aftensmad.
Håber i kan bruge denne ide?
-----------------------------------------------------
Bonusinfo: Hvad er forskellen på Shawarma og Kebab?
Adana, shish og döner?
I denne tråd: viewtopic.php?p=125457 bliver det hele gennemgået...